Dér kom de. Ordene.

Dér kom de. Ordene. De har været længe undervejs, men nu blev trangen så stor, at jeg måtte finde tiden. Og sådan er det jo, travlt er noget vi opfinder ud fra prioriteringer. Og nu blev min prioritering altså mig og det jeg holder af – altså ordjonglering, med tanke og sjæl bag. Det kommer sig af en lyst, der har luret de sidste uger, hvor der forinden var et minus på lyst kontoen på grund af alt mulig andet. Men lige i dag kom de, og jeg har nu gjort alvor af det og stillet computeren på mine lår og placeret mig i min sofa, med Sebastian drønene ud af højtalerne og mine drengebørn, der bobler i deres senge....

Et slidt hjerte og en vuggende krop #3

Hvis du ikke har læst første eller anden del, vil jeg råde dig til at gøre det, inden du læser videre. Du kan finde første del HER og anden del HER. Naturen har alle dage gjort noget særligt ved mit sind, når græsset gror og skoven springer ud. Når fuglene synger foroven og livet viser sit vilde jeg. Jeg skulle til at spare mit vagtværn, give slip og skrive lister over alle de ting, jeg gerne ville og hvad der var med til at farve ballonerne. Billigt bestik, fuglefløjt og smil. Ansigt til ansigt med mig og dem. Livet er en sjov størrelse, ligesom vildmarkens dronning, der skulle egentlig ikke så meget til. Jeg gik langs muren og tænkte så...

Et slidt hjerte og en vuggende krop #2

Hvis du ikke har læst første del, giver det måske bedre mening at begynde der. Du kan læse første del HER. “Det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom” På et tidspunkt besluttede jeg, at jeg ikke skulle høre bedrøvede sange mere, jeg besluttede, at det aldrig var for sent at få en lykkelig barndom og jeg besluttede, at jeg skulle leve. Langsomt begyndte mine indre balloner, at skifte fra sorte, til farvede balloner. Jeg lovede den vigtigste i mit liv – mig selv – på amager og halshug, at jeg skulle lære det her liv at kende i farver. Nogle gange tror jeg ikke, at vi skal tænke os om to gange, nogle gange skal vi bare...

Et slidt hjerte og en vuggende krop #1

Jeg kom til at skrive et indlæg så langt. Følelserne tog over og tasterne blev slidt – det har jeg delt op i tre afsnit, der vil blive udgivet de næste dage. Tag pænt imod det. Hjernen kan fortrænge, men kroppen husker. Kroppen kan huske lugte, følelser, berøring eller en sindstilstand. Den anden dag fik jeg en følelse. En følelse, som jeg ikke har haft i årevis, noget jeg ikke har mærket i min krop lige så længe, men en følelse der blev skudt gennem min krop skarpere end en sylespids. Det gjorde ondt. Tilbage til den tid hvor mit hjerte var slidt og min vuggende krop var kaotisk. Den tid hvor mine tanker var usammenhængende og mine hænder i...

Det viser sig #20

at fridage nogle gange er mere dejlige end andre. I dag er den virkelig dejlig. at vi, netop fordi vi har fri og holder Babasdag, har lavet dejlige ting hele dagen. Først gaver på sengen, dernæst velserveret morgenmad og så ellers bare nydning af det gode vejr. at jeg for en måneds tid siden påbegyndte et projekt, der i dag har nået sit andet step. Jeg har haft forskellige kerner i vand og nu er de kommet i jord. Jeg er spændt på, hvor meget der bliver til noget. Både Rapanden og Frøhopperen har været med helt fra begyndelsen, men er kun halv så spændt som jeg er det. at jeg savner, at have ægte lyst til kaffe, som er...